Forventninger hos Juniorerne
Mobiltelefoner
Som juniorspejder i Geels er der ikke behov for at medbringe mobiltelefon hverken på ugentlige møder eller på ture. Lad derfor mobiltelefoner blive hjemme medmindre andet er aftalt.
Slik og lommepenge på ture
På weekendture må der medbringes slik til eget og fælles forbrug. På sommerlejr ligeså, derudover må der på sommerlejren medbringes lommepenge til brug i løbet af ugen. Beløbet der medbringes bør og mængdes af slik bør holdes moderat.
Påklædningspolitik:
I Geels Junior er vi som udgangspunkt altid udenfor både på ture og de ugentlige møder. For at vi kan være ude kræver det påklædning der kan klare vind, kulde og vejr. Tøjet skal og kunne klare skidt og bållugt. Da vi er spejdere skal spejderene være iklædt uniform og tørklæde både på møder og ture.
Deltagelse
VI forventer ugentlig deltagelse, dvs. man er der og klar til mødet til tiden, kl 18:00. Derudover er deltagelse på ture en stor del af det at være spejder og derfor forventes det, at man bestræber sig at komme med på turene.