Efter førstehjælp, kommer så andenhjælp?
Har en trebuk horn?
Og hvordan er det nu lige røgvenderen ser ud?
Det er nogle af de spørgsmål, man som spejder i Geels minigren kan komme til at stille sig selv og lederne. En minispejder er en spejder der går i 2-3 klasse, og som minispejder, begynder man rigtigt at snuse til mange af de fundamentale spejderfærdigheder. Det er her spejderne stifter bekendtskab med båltænding, at sove i telt, bygge med rafter og lave mad over bål.
Hos os lærer minispejderne at pakke en taske - og at bære den selv.
Patruljesystemet
Som minispejdere bliver spejderne inddelt i patruljer, som føres af to andenårsminier - en patruljeleder og en patruljeassistent - da vi i minigrenen arbejder ud fra DDS konceptet “børn-leder-børn”. Vores mål er at hjælpe spejderne til at arbejde selvstændigt, men også at kunne løse opgaver i grupper.
Ture
- Gruppeturen (september): De nye og gamle spejdere rykker op i grenene
- Hytteturen (november): Overnatning i egen hytte for at vænne spejderne til at sove væk hjemmefra.
- Teltturen (marts): Vandring og teltopsætning ved en spejderhytte, som forberedelse til MiniPrimi
- MiniPrimi (april): Konkurrence i spejderfærdigheder mod andre minigrene ved divisionens hytte i Helsinge.
- Sommerlejren: Tur til et spejdercenter, ofte sammen med mikro- og juniorgrenen..
- Kejserturen (august): Afslutningstur rettet mod andenårsminierne, dog åben for alle.
Yderligere spejderarrangementer som hyttedagen, juletræssalg og grendagen kan også forekomme i løbet af året.
Er spejder noget for dit barn? Så tryk på “Bliv Spejder” knappen oppe i højre hjørne, eller tryk blot på dette link: https://medlem.dds.dk/member/signup/1613.
Møder og kontakt
Spejdermøder afholdes hver onsdag fra kl. 18:00 til 19:30 i Geels Hytte, Bredevej 120C, 2830 Virum. Vi er desværre helt fyldt op i minigrenen, og har nu oprettet en venteliste. Ventelisten kan springes over, hvis man som forældre bliver spejderleder.
Kontakt lederne på mini@geels.dk for mere information.
Ledere
Vi er tre ledere i minigrenen, som også er aktive på tværs af Geels Gruppe. Vi søger altid nye ledere, eller forældre, der kan give en hånd med til møderne.
Julie Lypart Møller
- Tropspejder og minileder
tlf: 21660545
mail: julie@geels.dk
Kasper Lypart Møller
- Klanspejder og minileder
tlf: 44101415
mail: kasper@geels.dk
Magnus Lunn Erstad
- Klanspejder og minileder
tlf: 52118357
mail: magnus@geels.dk